Interview with Sabine Kirchmeier-Andersen (DN)

Sabine Kirchmeier-Andersen har været direktør for Dansk Sprognævn siden 2006. Hun har ansvaret for den daglige ledelse af Sprognævnets forskningsinstitut og repræsenterer nævnet i forhold til samarbejdspartnere i indland og udland. Sabines vigtigste forskningsområder er sprogpolitik, sprogteknologi, virksomheders og institutioners sproglige strategier og valensteori.

Sabine Kirchmeier-AndersenSabine har en cand. mag. i dansk sprog og litteratur og bachelor i tysk sprog og litteratur fra Københavns Universitet 1987. Derudover er hun Ph.d. i lingvistik og datalingvistik fra Syddansk Universitet (Odense) 1997.

Se fuldt curriculum vitæ.

Du er direktør for Dansk Sprognævn. Hvad er Sprognævnets fornemste opgave, og hvori består dets styrker?

Sprognævnet har tre vigtige opgaver:

  • at følge sprogets udvikling
  • at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
  • at fastlægge den danske retskrivning og redigere den officielle danske retskrivningsordbog

 

Du er også næstformand for EFNIL? Hvilken betydning tillægger du denne organisation i sine bestræbelser for at fremme sproglig og kulturel diversitet inden for EU?

EFNIL er et åbent forum for alle officielle institutioner for de nationale sprog i Europa. Vi følger løbende landenes politikker på sprogområdet og holder tæt kontakt med EU’s sproginstitutioner, afholder konferencer og iværksætter projekter som fremmer sproglig diversitet ikke blot i EU-landene, men også i andre europæiske lande. Blandt de områder vi har haft på dagsordenen er terminologi, oversættelse, tolkning, sprogundervisning, mv. Den næste konference kommer til at handle om sprogbrug i universiteternes undervisning og forskning.

Du beskæftiger dig med datalingvistik. Hvad kan denne disciplin tilføre terminologiarbejdet?

Datalingvistik er en disciplin der beskæftiger sig med formel beskrivelse af sprog således at det kan håndteres af computerprogrammer, fx maskinoversættelsessystemer, taleteknologi og databaser til ordbøger og fagudtryk. Gode systematiske beskrivelser af flersproget terminologi er vigtige byggesten i de fleste sprogteknologiske programmer. Datalingvistikken kan bidrage til en bedre forståelse af hvad der skal til for at programmerne kan håndtere sprogene. Traditionelt ordbogsarbejde og terminologiarbejde bygger på store mængder af implicit viden som vi mennesker har, bl.a. i kraft af vores erfaringer, men som en computer ikke har. Fx ved vi at der er to hjul og en saddel på en cykel, men det ved maskinen ikke. Så vi kan godt skabe mening i sætningerne: Han kom på sin cykel. Hjulet var fladt, selv om der er en regel i dansk om at nye referenter skal introduceres i ubestemt form. For os er hjulet ikke en ny referent fordi vi ved at den er det er en del af cyklen, så derfor er det ok at bryde reglen her. Datalingvister kan gøre denne viden eksplicit og formalisere den så programmerne kan bruge den. Vi befinder os altså i grænselandet mellem sprog og kunstig intelligens.

Hvad er det seneste eller vigtigste forskningsområde, du har beskæftiget dig med inden for datalingvistikken?

Det sværeste af dem alle: maskinoversættelse. Her skal maskinen jo ikke kun beherske ét sprog, men den skal også kunne overføre betydningen til et tilsvarende udtryk på et andet sprog, og vi ved jo alle sammen at det ikke går at oversætte én til én. Så det er vanskeligt at formalisere. De nye statistiske oversættelsesprogrammer som fx Google Translate, som stadig er det bedste vi kan få på dansk – og desværre af meget svingende kvalitet, ser ud til at være nået til grænsen for deres formåen. Google ser kun på tekstens overflade og indeholder ingen dybere analyser, og derfor laver den ofte fejl. De seneste projekter jeg har været involveret i, har søgt at inddrage mere viden om ordenes syntaks og semantik i de statistiske processer for at forbedre kvaliteten.

Udover at koordinere terminologidatabasen IATE har Europa-Parlamentets TermCoord-enhed også til opgave at hjælpe oversættere og gøre terminologiforskning og forvaltning af terminologi mere effektiv. Hvad mener du som lingvist om IATE og terminologiarbejdet i Europa-Parlamentet?

Jeg synes at terminologiarbejdet er en helt uundværlig og central opgave. Jeg hørte for nogle år siden et foredrag om terminologiarbejdet i Nokia hvor man betegnede Nokias terminologibase som det største aktiv de havde. Det skyldes at oversættelsen af alle vejledninger, produktbeskrivelser, websider osv. skal være af høj kvalitet, og samtidig skal processen være så effektiv som muligt. Der er et enormt potentiale i et godt terminologiarbejde og en velorganiseret termbase. Dybest set kan en god termbase fungere som en vidensbank for hele organisationen fordi det er muligt at knytte mange oplysninger til de enkelte ord, og fordi basen let kan kobles til andre sprogteknologiske værktøjer som maskinoversættelse, stavekontrol, søgemaskiner mv. Jeg ville ønske at der fandtes en national termbank i Danmark ligesom man har det i Norge og Sverige. Iate indeholder jo mange forskellige typer af oplysninger fra databaser som er kørt sammen, og det kan virke forvirrende. Der bør fortsat ryddes op, og også her ville en national termbank kunne hjælpe.

Hvad er din holdning til forslaget om at standardisere brugen og dannelsen af databaser? tror du det er realisabelt og hensigtsmæssigt?

Det ville være glimrende at standardisere databasernes funktionalitet i forhold til brugerne, dvs. at de skærmbilleder man møder, og de oplysningstyper man kan se, følger de samme principper. Tænk på når man går ind i en webshop for at købe noget på nettet. Hvert sted har sine egne principper for hvor varerne placeres henne, og hvad de kaldes. Når man skal købe havemøbler, skal man også lede under udemøbler, terrassemøbler, altanmøbler osv. Og nogle steder står de for sig, andre steder blandt stole, borde og bænke. En urtepotteskjuler hedder en potteskjuler eller en skjuler eller en planteskjuler og ligger typisk under diverse, andet, brugskunst og hvad ved jeg. Det er et helvede – og det er spild af tid.

Neologismer opstår hele tiden. Hvad er efter din mening den bedste standardiseringspolitik at anvende i forhold hertil?

Læg mærke til at jeg ikke mener at man skal standardisere sproget, men den måde man finder frem til oplysningerne på. Det er klart at det er mere praktisk og effektivt, især hvis man vil finde noget automatisk, at man konsekvent vælger den samme staveform for de samme ord, og når det gælder termer, giver det også mening at finde en standardiseret definition af indholdet. Men sproget er i konstant bevægelse, og vi har brug for nye ord og udtryk for at kunne begribe verden omkring os og give udtryk for vores oplevelser, tanker og ideer. Vores syn på verden flytter sig, og ordenes indhold flytter med. Det opdager man når man går tilbage i ordbøgerne. Så der foregår en løbende konsensusproces når det gælder sprog, i de forskellige grupperinger vi finder i samfundet. Derfor kan vi komme ud for at nogle grupper har udviklet en ny betydning eller en ny brug af et ord – og det giver så anledning til overraskelse og somme tider vrede og forargelse hos dem der ikke har været med i processen.

Hvilke nye trends har du lagt mærke til inden for de sidste år i det danske sprog? Hvor bevæger sproget sig hen i fremtiden?

Der er jo ikke sproget, men os der bevæger sig, og vi har i de sidste år taget et kvantespring når det gælder vores kommunikationsformer – og sproget følger med. De nye medier har accelereret vores muligheder for at meddele os til hinanden og dermed også mulighederne for at udvikle det sprog vi bruger, til de formål vi ønsker. Men diskussionen om korrekt brug af sproget er ikke blevet mindre af den grund, og den foregår i stor stil på de sociale medier.

Et af dine største ønsker for fremtiden er at skabe en dansk/ nordisk fagtermdatabase. Hvordan vurderer du de fremskridt, der er gjort på det danske terminologiområde inden for de seneste år? Får det danske terminologiarbejde nok anerkendelse i Danmark og i Europa?

Jeg synes at udviklingen går alt for langsomt. Sprognævnet har siden den første sprogstatus, Sprog på spil i 2003, gang på gang gjort opmærksom på at der bør sættes ind på dette område. Vi fik den nationale termbank med i forarbejdet til de nationale planer for forskningsinfrastruktur, og den har været med i flere beslutningsforslag som er stillet i Folketinget. Men der har desværre ikke været politisk vilje til at tage udfordringen op, og derfor halter vi på dette område lang bagefter de andre nordiske lande.

Hvad er dit syn på terminologi som fremtidig disciplin, og hvilke nyskabelser forventer du at se fremover?

Jeg tror at det er vigtigt for vores brug af dansk at vi arbejder med fagsproget og med en koordineret indsats for en ensartet brug af fagudtryk. Vi kan se behovet allerede i folkeskolen hvor dansk integreres mere og mere med andre discipliner, og fagligt dansk er kommet i fokus. Eleverne skal lære at udtrykke sig klart og præcist og at vælge de rigtige ord ikke kun i dansktimerne, men i alle fag. Og det fortsætter op igennem uddannelsessystemet til højeste niveau. Men der mangler fagsproglige ordbøger med ordforklaringer på mange fagområder, og ofte er det også svært at finde oversættelser af fagudtryk til andre sprog, så alle er nødt til at famle sig frem. Jeg synes at en national termbank med en solid kobling til EU er et genialt videndelingsprojekt der kunne spare os for milliarder af kroner. Blandt de nyskabelser jeg forventer at se i fremtiden, er metoder til automatisk indsamling og strukturering af terminologiske data som det bl.a. udvikles af DANTERMcentret på CBS.



Interviewer:
Claus Skovbjerg

clHaving first completed a three month traineeship translating for the Danish Language Unit, Claus joined the TermCoord Team for another three months. He has completed an MA in English, Spanish and Physical Education from Aalborg and Copenhagen University, including a Tourism & Communication semester in Melbourne and a Journalism semester in Washington, D.C. He loves psychology, foreign cultures and languages, besides his mothertounge, he also speaks Swedish, Norwegian, English, German and Spanish as well as a bit of Italian and French.

1,568 total views, 5 views today